Denne fine og antikke globus købte jeg også på loppemarkedet i Odense sidste weekend. Den er så flot, med den gamle træfod, og selvom kortet ikke længere er super præcist, så har den simpelthen så meget charme over sig. Jeg har længe- meget længe- ønsket mig en gammeldags globus. Jeg har i forvejen én, med en kedelig plastikfod. Den har bare langt fra den samme charme og ligner nærmere et skolemateriale. Så dette fund, til kun 225 kroner er så fantastisk.
Oveni ligger der en sød historie til, da jeg købte globussen; Da jeg første gang kom forbi boden med to smilende damer, som solgte den, blev jeg jeg så forelsket i den, at jeg ikke kunne gå videre til nogen anden bod, i angst om at den var blevet solgt, når jeg kom tilbage. Derfor lavede jeg en aftale med damerne, som jeg også havde en hyggelig samtale med, om den kuffert jeg også havde købt, at de ikke måtte sælge den til andre end mig. Jeg kom så tilbage senere efter at have snuset rundt blandt alle de andre boder, og da fik jeg min elskede globus. Endda med rabat. Og så kaldte de mig en sød smørblomst. Senere ville en mand give mig firehunrede kroner for den, og selv om min mor syntes det var en god idé, så insisterede jeg. Selv hvis han gav mig to tusinde kroner, ville jeg ikke give slip på denne globus.
(Jeg købte også et flaskeskib)
Dagens stikord: varm dyne, "vil-ikke-åbne-mine-øjne"-følelsen, ørevarmere, en stikkende, iskold morgenvind, venner, kram, fysik & kemi, dansk, grin (hihi), præventionsklinikken, WTF (!!!), penis, Anna & Mette, ny striktrøje, smil, Fona & brunsvinger (sagt på godt fynsk), cykle gennem Kongenshave (i Odense), radiostemmer, farmand kommer tidligt hjem (jaaa), Føtex's bistromad, guitarundervisning, smukke melodier, mhh varm bil, sød hund, Vivians hyggelige stue, tik, tak, kylling i karry og to nye læsere (tak!). Og fortsat god mandag. Med mindre i har haft en dårlig dag så: "Ha' en god aften". Hader normalt når folk siger "forstat god dag" og jeg egentlig har haft en røv-dag. Nå ligemeget. Tusinde, tusinde tak for de halvtreds læsere jeg nu har rundet. Det betyder uendeligt meget.
Kys fra en skør Bella, der er lidt rundt på gulvet og en smule overgearet.