Jeg har aldrig været god til at tage afsked. Aldrig været god til at give slip eller sige farvel til nogen. Jeg ved ikke om det er af frygten for at miste, for at savne eller for forandringen der hører til. Jeg er på en måde bange for, at skulle tage afsked med mit barndomshjem, som jeg flytter fra om 4 måneder. Jeg er bange for tanken om, at fremmede mennesker skal bo i mit hus. Jeg er også bange for, at glemme minderne fra min barndom ved at flytte væk fra dem. Hvad hvis de forsvinder ud af min bevidsthed. Så bliver jeg en af de gammel mennesker, der siger til deres børnebørn: "Den gang jeg var lille, havde vi hvid jul hvert år!"
Jeg tror at angsten for forandring, er en ting, der ubevidst plager mig. På den ene side, er jeg parat til at sige farvel, forlade min gamle hverdag og starte en ny del af mit liv. På den anden side, er jeg bare så bange for forandringen. For aldrig at skulle træde på det knirkende trægulv, og for aldrig at skulle opleve en lille den af barndommen igen. Jeg er bange for at ændre på mine gamle vaner, der har fulgt mig gennem livet, og som er blevet en del af mig.
Jeg kommer til at savne det gammel knirkende hus, som til tider er lidt uhyggeligt. Jeg kommer til at savne sommernætter i haven og at lave aftensmad med min far i køkkenet. Jeg kommer til at savne kun at være ham, min bror og jeg, selvom det bliver dejligt at flytte sammen med min papmor. Igen er det forandringen jeg frygter.
Men jeg er glad for, at jeg har fået lov at bo i dette hus hele mit liv. At jeg, selvom min mor flyttede ud, stadig fik lov at beholde mit barndomshjem gennem skilsmissen og til nu. Jeg er glad for, at have alle minderne fra huset med mig, og at kunne fører dem videre i mit liv. For jeg glemmer dem ikke, selvom jeg frygter det. Det ved jeg godt. De vil altid være gemt et sted i min underbevidsthed, og det er godt at vide.
Borgervænget nr. 13. Det er min nutidige adresse. Det bliver underligt at bruge en anden adresse end den. Alt bliver underligt.
Men når frygt for at miste, forandring og savn er sagt, så glæder jeg mig til at flytte. Jeg glæder mig ustyrligt til at indrette et nyt hjem og værelse, og jeg glæder mig til at skulle bo sammen med Vivian. Det bliver et nyt kapitel i mit liv, og jeg tror det kommer til at hede "Ungdom". Jeg kan nemlig mærke, at den kommer tættere og tættere på.
Og så er jeg faktisk rigtig lykkelig.
Kærlige og ærlige ord fra Bella
jeg elsker de smukke billeder, og den måde du udtrykker dine følelser! endnu et helt fantastisk indlæg :)
SvarSlet- Elsker forresten bloggen nye navn og titlebillede!:)
Kh Anna
Hvor er du sød Anna! Tak, tak, tak!:-)
SvarSletKnus Bella
Tak Camilla!:-)
SvarSletÅh søtte Bella..
SvarSletSmukke tanker, smuk frygt.
Bare rolig, forandring fryder, og minderne frytter med.
Flotte billeder, især det af døren :)
(og bare rolig, du bliver aldrig rigtig 'ungdum')
Tak søde Emilie. Jeg er også sikker på at jeg kommer videre:-)
SvarSletKnus Bella, som savner dig!
Jeg boede engang ude på landet indtil jeg flyttede til byen. Selvom jeg kun var fire år da jeg flyttede, savner jeg det på en eller anden måde. Det hele var så grønt, der var blomster overalt, hvorpå at der mere er gråt end grønt herinde i København. Det var så anderledes fra det jeg var vant til og jeg græd hele dagen før vi skulle tage toget.
SvarSletMen siden hen blev jeg glad for den lejlighed vi bor i nu. Jeg savner dog landet end smule og selvom jeg ikke var så gammel da jeg flyttede, kan jeg stadig genkende alle gaderne og vejene.
Det er ikke helt det samme som der skal ske med dig.. Men alle frygter forandringer, fordi vi hellere vil være ved det gamle. Alle har det svært ved at give slip på det de elsker. Jeg ville heller ikke bryde mig om at flytte fra den lejlighed vi bor i, fordi jeg jo har så mange minder herinde. Så... Du er ikke den eneste der har det sådan :)
Jeg afslutter min prædkien (?) med at sige at jeg er helt forelsket i din blog søde Bella!! Jeg håber der kommer flere af sådan nogle indlæg for så har du en trofast læser! Kys her fra ♥
Jeg er meget smigret og berørt over din såkaldte prædiken. Den varmede. Jeg har altid ønsket mig at bo i København, og jeg regner da stærkt med, at jeg engang flytter dertil fra lille fyn, når jeg bliver ældre. Tak Maya, for smukke ord som jeg tager dybt til mig. Jeg lover der kommer flere af sådanne indlæg, for det er netop dem min blog er fyldt med.
SvarSletKnus og kram Bella
Jeg føler med dig. Og jeg kommer i tanke om at mit barndoms hjem var også nr. 13. Jeg elskede det hus rigtig højt, og husker det som det var igår. Jeg var egentlig ikke gammel før vi flyttede ud derfra, pga. af mine forældre gik fra hinanden. Jeg var også trist, selv om jeg var et lille barn, og endnu ikke helt forstod det. I det hus har jeg nogle af de bedste minder, og har været derinde efter vi flyttede, savner det nu, og det vil jeg altid. Jeg ved du nok skal få det godt, der hvor du flytter hen ♥
SvarSletOg følger nu din fine blog :)
Kys stine
Det er hyggeligt at få sådan nogle små historier fra jer:-) Tusinde tak Stine. Det er altid så dejligt at vide, at der nogen der her haft det på samme måde eller føler med én. Også tak til dine smukke ord og søde tanker.
SvarSletKæmpe knus herfra!