lørdag den 24. marts 2012

Forår. Jeg er forelsket i din duft og rene, bløde vind, som stryger mig over håret, når jeg cykler. Du varmer min kind, og giver mig sommerfugle i maven, og får mig til at danse rundt i græsset, fjolle omkring og føle at intet kan blive bedre. Dine blide briser gør mig lykkelig. 

 Foråret er vidunderligt. Synes i ikke? Jeg er blæst omkuld af den energi det giver mig, og jeg bliver inspireret, hver gang jeg lukker øjnene op og dufter naturen. Jeg får sådan lyst til at gå i shorts, selvom det stadig er køligt udenfor og spise æblekage på terrassen, med en jeg holder af. Ih hvor jeg bliver kærlighedssyg og livslysten og glad og det hele. Jeg bliver rundt på gulvet, som var jeg forelsket. Min stråhat har siddet på mit røde, rodede hår hele dagen, og jeg har haft en lilla kjole på med perler. (Jeg hører pludselig en der synger "Ja foråret kommer vidst idag" i radioen, og det føles helt rigtigt). Tænk sig at man kan elske en årstid så ufattelig meget.  
 Idag spiste jeg en frisk morgenmad og drak en smoothie med jordbær, æble, banan og hyldeblomstsatf, som gjorde mig i godt humør. 
 Jeg har taget billeder, hvor solen skinner på.
 Jeg har smilet til kameraret, så jeg altid vil kunne fornemme, hvordan foråret fik mig til at føle.  
 Idag har jeg spillet en sød melodi på klaveret og beundret sangens tekst,
og så vågnede jeg af en solstråle, der skinnede ind af vinduet og ned på min arm.

Bella

onsdag den 21. marts 2012

Spring is near and so is love




Igår efter skole tog Anna og jeg hjem til mig, for at optage nogle scener til det kortfils-projekt, som vi har kørende i skolen. Anna spiller hovedrollen i den lille film, og lånte derfor min halvtredser nederdel og skjorte, så hun kunne ligne en ung pige fra den tid. Anna så så fin ud og hele idéen med det gammeldages tøj var så fint, at vi blev nød til at hente mit kamera og tage nogle flotte billeder af os med tøjet på. Jeg fandt den smukke cremefarvede blonde-kjole, på de ovenstående billeder, i mit skab, et sted gemt væk blandt de uendelige mængder af tøj, og er den ikke bare fin? Jeg havde helt glemt at den fandtes. På trods af at der var hunde-koldt udenfor, blev resultatet af billederne ganske fint og Anna og jeg havde en dejlig forårs dag. 

Jeg hygger mig lige nu ved det brune træskrivebord på mit værelse, med lampen der lyser svagt over tastaturet på min computer. Klokken er snart hoppe-under-dynen-tid og det glæder jeg mig for en gangs skyld til. Livet er dejligt, foråret er nært og jeg synger hvor end jeg kan slippe af sted med det. Og tak, tak, tak og uendeligt mange gange tak, fordi i følger min blog. Nu over 6o læsere! Det betyder meget for mig. 

Bella

mandag den 12. marts 2012

 Undskyld, undskyld! Jeg føler mig som en slem blogger. To uger er der gået siden jeg sidst delte mine tanker med offentligheden, og jeg må tilstå at jeg er flov over simpelthen ikke at have orket det. Jeg undskylder igen, og jeg håber at i søde læsere ikke har opgivet at følge mig.




Forrige uge var bombarderet med teaterprøver, danseprøver og en masse sang, kor og guitar. Der var op til flere prøver hver dag, og når jeg kom hjem efter en laaaaang prøvedag, var der kun lige overskud til en kop the, og en varm dyne, som jeg ikke engang orkede at ryste, og det endte med at den "løb hjemme fra"(Selvfølgelig også lektier. Det må jo endelig ikke lyde som om skolen er det værste lort i hele verden. Arrh! Så fik du afreageret Bella. Pyha). Et "par" stikord fra de sidste dage. 
Torsdag: kort dag, følges med Anna, drikke the med honning i sammen med Anna, sludre sjatøj, ja det er jeg, the-snak, bussemand, altså ham chaufføren der, forårsvind, blomster mellem fortorvsfliserne, klaverets bløde toner, sang og tjubang, et mor-kram, cykle, cykle, cykle, magasinfestival, ungdomsskole bands, dødsmetal, Anna, headbanging, coca cola, en kold vind, "jeg-er-træt", dyne, sove.
Fredag: sommerfugle i maven, tidligt fri, danseprøve, rolleuddeling, Emilies krøllede år, lidt misundelse, standardrolle- fint nok, weekend, juhu, sushi fra Næsby, x-factor, dyne igen, igen.
Lørdag: ihh, ren afslapning, the og knækbrød, smil og sol. Karla.
Søndag: "sikke en fin knold", blå himmel, 140 km/t. på motorvejen, Ollerup efterskole aka. "oldemus", foredrag, søde mennesker, kommende efterskoleelever, musik og sang, rundvisning, "ih-jeg-glæder-mig", en tur forbi kroen, franskbrødsmadder, leverstuhej, forbi huset og så hjem igen, dårlig tv, sove som en sten, en iskold bil, børste, børste tænder og så under dynen igen, igen, igen. Farvel.

Håber i nyder foråret.