mandag den 27. februar 2012

Jorden rundt- Ny globus

 Denne fine og antikke globus købte jeg også på loppemarkedet i Odense sidste weekend. Den er så flot, med den gamle træfod, og selvom kortet ikke længere er super præcist, så har den simpelthen så meget charme over sig. Jeg har længe- meget længe- ønsket mig en gammeldags globus. Jeg har i forvejen én, med en kedelig plastikfod. Den har bare langt fra den samme charme og ligner nærmere et skolemateriale. Så dette fund, til kun 225 kroner er så fantastisk.

Oveni ligger der en sød historie til, da jeg købte globussen; Da jeg første gang kom forbi boden med to smilende damer, som solgte den, blev jeg jeg så forelsket i den, at jeg ikke kunne gå videre til nogen anden bod, i angst om at den var blevet solgt, når jeg kom tilbage. Derfor lavede jeg en aftale med damerne, som jeg også havde en hyggelig samtale med, om den kuffert jeg også havde købt, at de ikke måtte sælge den til andre end mig. Jeg kom så tilbage senere efter at have snuset rundt blandt alle de andre boder, og da fik jeg min elskede globus. Endda med rabat. Og så kaldte de mig en sød smørblomst. Senere ville en mand give mig firehunrede kroner for den, og selv om min mor syntes det var en god idé, så insisterede jeg. Selv hvis han gav mig to tusinde kroner, ville jeg ikke give slip på denne globus. 
(Jeg købte også et flaskeskib)

Dagens stikord: varm dyne, "vil-ikke-åbne-mine-øjne"-følelsen, ørevarmere, en stikkende, iskold morgenvind, venner, kram, fysik & kemi, dansk, grin (hihi), præventionsklinikken, WTF (!!!), penis, Anna & Mette, ny striktrøje, smil, Fona & brunsvinger (sagt på godt fynsk), cykle gennem Kongenshave (i Odense), radiostemmer, farmand kommer tidligt hjem (jaaa), Føtex's bistromad, guitarundervisning, smukke melodier, mhh varm bil, sød hund, Vivians hyggelige stue, tik, tak, kylling i karry og to nye læsere (tak!). Og fortsat god mandag. Med mindre i har haft en dårlig dag så: "Ha' en god aften". Hader normalt når folk siger "forstat god dag" og jeg egentlig har haft en røv-dag. Nå ligemeget. Tusinde, tusinde tak for de halvtreds læsere jeg nu har rundet. Det betyder uendeligt meget.

Kys fra en skør Bella, der er lidt rundt på gulvet og en smule overgearet.

søndag den 26. februar 2012

Blogaward

Jeg har været så utroligt heldig at have modtaget en Blogaward af Nikoline fra Tankespind. Oveni gav hun mig opgaven, at jeg skulle vælge 5 andre blogs som har under 100 faste læsere og give dem en Blogaward. Jeg har derfor nøje udvalgt disse 5 nedestående blogs, som alle inspirerer mig. 
Othilia fra XX
Stine fra Stine Juhl
(kender ikke hendes navn) Edotw

lørdag den 25. februar 2012

♥♥♥

 Jeg er helt forelsket i min nye kuffert, som jeg købte på gigant loppemarked i OCC i Odense i sidste uge. Blot 100 kroner gav jeg for den. Jeg synes den er så fin.
 Med den i hånden, en stibet sommerkjole og en stråhat på hovedet, ligner jeg fuldkommen én der skal ud og opleve verden. Og det er heller ikke helt forkert, for det er noget af det jeg drømmer meget om for tiden; at se hele verden!
 Og se bare indeni. I de rum kan jeg opbevare alle mine kreative dimsedutter, perler og ting og sanger.
Igår foldede jeg en masse origamifugle, som jeg hængte op på en snor.


Bella
 Lige nu og siden sidste fredag har det været vinterferie her på lille Fyn. Jeg har nyt og nyder den stadig helt utroligt meget. Jeg har mest af alt fået tømt hovedet for forvirrede og stressede tanker. Jeg har tegnet, lyttet til alverdens musik, gået ture i Munkemose sammen Karla & mor og skrevet mine spekulationer ned i min tanke-bog. Det er ikke blevet til den store "nu-skal-der-væres-sammen-med-veninderne"-ferie, men det blev da til en hyggelig dag med Mathilde, hvor vi tog til en intim Kris Herman koncert. Og intim var den godt nok, for med 30 tilskuere kunne han snakke direkte til os alle. Det var 3. gang jeg var til koncert med denne fantastiske unge kunster, der skriver de dejligste kærlighedssange, og jeg tror aldrig jeg bliver helt træt af hans stemme og poetiske snak. Mathilde og jeg tog efter koncerten hjem, og sov hos mig. Vi snakkede utroligt meget som altid, lyttede til musik og så x-faktor. Mathilde er formidabel!
I torsdags satte min mor, storebror og jeg kursen mod sjællandsland. Efter en susende fart hen over broen og en times kørsel derfra, kom vi til Nørrebro i København, hvor min onkel bor. Vi gik tur i området, kiggede på utallige butikker og spiste utrolig dejlig gryderet, sammen med min anden onkel, kusine og tante om aftenen. En tur i biografen blev det også til og vi så "10 timer til paradis". Den om en bodybuilder der tager til Thailand for at finde kærligheden. Hold da op en film! Dagen efter gik vi i Torvehallerne, spiste cupcakes og tog hjem igen til Fyn med et dejligt minde til samlingen. Jeg elsker Københavns frie følelse, og jeg drømmer om engang at bo der selv. Jeg drømmer om at cykle rundt blandt storbyens munterhed, og føle mig fri for forpligtelser. Ih og åh og uh og æh København. 

Nu er jeg så her i Odense. Jeg er tvunget til at være her, men synes nu også meget godt om det. Især når det er vinterferie, og solen skinner alle vejene. Jeg er så lykkelig her hvor jeg er. Her i livet, med hund og fødder der kan fører mig hen hvor jeg ønsker. Her med alt hvad jeg behøver. 

Smil og drømme fra Bella

lørdag den 11. februar 2012

Nu har bloggen fået et nyt navn. "Flyvende tanker" har jeg valgt at kalde den, da jeg finder det mere passende og nede på jorden end "Hold på hat og briller". Måske ikke så original en titel, men jeg synes stadig at det beskriver indholdet af bloggen meget godt. Billedet symbolisere selvfølgelig titlen. Jeg håber at i synes om navnet og billedet, lige så meget som jeg selv gør. Og tak fordi i følger med!

Bella

Barndommens gade

  Jeg har aldrig været god til at tage afsked. Aldrig været god til at give slip eller sige farvel til nogen. Jeg ved ikke om det er af frygten for at miste, for at savne eller for forandringen der hører til. Jeg er på en måde bange for, at skulle tage afsked med mit barndomshjem, som jeg flytter fra om 4 måneder. Jeg er bange for tanken om, at fremmede mennesker skal bo i mit hus. Jeg er også bange for, at glemme minderne fra min barndom ved at flytte væk fra dem. Hvad hvis de forsvinder ud af min bevidsthed. Så bliver jeg en af de gammel mennesker, der siger til deres børnebørn: "Den gang jeg var lille, havde vi hvid jul hvert år!"
 Jeg tror at angsten for forandring, er en ting, der ubevidst plager mig. På den ene side, er jeg parat til at sige farvel, forlade min gamle hverdag og starte en ny del af mit liv. På den anden side, er jeg bare så bange for forandringen. For aldrig at skulle træde på det knirkende trægulv, og for aldrig at skulle opleve en lille den af barndommen igen. Jeg er bange for at ændre på mine gamle vaner, der har fulgt mig gennem livet, og som er blevet en del af mig.
 Jeg kommer til at savne det gammel knirkende hus, som til tider er lidt uhyggeligt. Jeg kommer til at savne sommernætter i haven og at lave aftensmad med min far i køkkenet. Jeg kommer til at savne kun at være ham, min bror og jeg, selvom det bliver dejligt at flytte sammen med min papmor. Igen er det forandringen jeg frygter.
 Men jeg er glad for, at jeg har fået lov at bo i dette hus hele mit liv. At jeg, selvom min mor flyttede ud, stadig fik lov at beholde mit barndomshjem gennem skilsmissen og til nu. Jeg er glad for, at have alle minderne fra huset med mig, og at kunne fører dem videre i mit liv. For jeg glemmer dem ikke, selvom jeg frygter det. Det ved jeg godt. De vil altid være gemt et sted i min underbevidsthed, og det er godt at vide.
 Borgervænget nr. 13. Det er min nutidige adresse. Det bliver underligt at bruge en anden adresse end den. Alt bliver underligt.
 Men når frygt for at miste, forandring og savn er sagt, så glæder jeg mig til at flytte. Jeg glæder mig ustyrligt til at indrette et nyt hjem og værelse, og jeg glæder mig til at skulle bo sammen med Vivian. Det bliver et nyt kapitel i mit liv, og jeg tror det kommer til at hede "Ungdom". Jeg kan nemlig mærke, at den kommer tættere og tættere på.
Og så er jeg faktisk rigtig lykkelig. 

Kærlige og ærlige ord fra Bella

søndag den 5. februar 2012


Jeg vil male livet rødt. Blåt, grønt og gult. Smukt og farverigt. Sansende og spirrende. Inspirerende og harmonisk. Jeg vil bare lade hver dag være farverig, og uden så mange spørgsmål, som "hvorfor dit?" og "hvorfor dat?". Et liv fyldt med farver der, uden nogle naturlige forklaringer, får folk til at smile store lykkelige smil. Farverne skal sprede fred og lykke i denne kaotiske verden og mætte sultne maver og trætte sind. Gøre hver dag til den bedste og aldrig lade noget gå til spilde. De skal få mennesker til at elske hinanden på trods af en halv jordklodes afstand. 
Tag blot en pinsel, mal din verden og lev hvert et sekund af det.


Bella