Åh, efterår

Jeg kan slet ikke forholde mig til, at efteråret, som jeg frygtede ville blive så herrens lang, allerede ender på torsdag. Sikke tiden går, om end det så er godt eller skidt. Efteråret har været fyldt med smuk natur, lige til at fotograferer, te og kaffe, varme under dynen og finurlige tanker. Jeg forbinder derfor disse ting med efterår, og kan slet heller ikke forholde mig til at skulle drikke te i december.

 Efteråret har også bragt mig en masse forundrende tanker om livet, det at være mig og hvem jeg er. Jeg er ikke kommet frem til noget, men det bør man vel heller ikke nødvendigvis vide, når man kun er 13. Jeg har brugt efteråret til, at være fuldstændig mig selv. Ikke at jeg ikke vil være det hen over vinteren og resten af mit liv, men jeg har bare nydt, at gøre alt det jeg elsker. At folde origamifugle, at spille guitar til mine fingre faldt af, at synge den samme sang 1000 gange, at læse en node og derefter spille den på et klaver, at tage smukke og mislykkede billeder af efterårets brune nuancerede blade, at skrive indviklede og voksne ord ned i min lille notes bog, at blogge mine led ømme og en masse andre ting...

 Efteråret er specielt. Det synes jeg nu, men ikke før. Før, altså i sensommeren, syntes jeg den var dum. Dum og irreterende, kold og som om den prøvede at tage sommeren fra mig. Den var bestemt ikke min ven, og al den snak om at naturen skulle være så smuk, syntes jeg bare var vrøvl. Det dumme efterår, det skulle sgu ikke komme her og tage varmen og solen fra mig. 

 Åh efterår. Jeg mente det slet ikke. Jeg elsker dig nemlig, rigtig meget endda. Du har bragt mig de mange gode stunder og lært mig voksne ord. Du har givet mig lysten til, at udfolde mig selv og mine talenter, og en varm kop te i hånden når tårene og tankerne pressede på. Nu skal jeg ikke længere beskylde dig for, at have taget sommeren fra mig, for på mange måde, så kan jeg bedst lide dig. Åh efterår, du giver mig inspiration og livslyst. "Det' der ikke mange der forstår, men jeg kan godt li' efterår!"

Men nu er du altså næsten forbi. Du, som er så rar. Jeg har nydt dit selvskab, og jeg glæder mig til at se dig igen næste år. Om ca. 300 dage, så mødes vi igen. Men lad nu ikke tiden gå for hastigt. Jeg vil nyde de andre årstider lige så meget, som jeg har nydt dig, til jeg pludselig en dag møder dig igen, med stor overraskelse.

Efteråret har plantet et lille frø i mit liv. Kun et lille bitte ét, ud af de mange der er i forvejen er og kommer i fremtiden. Kun ét, men sikken ét. Det er stadig ét, der har gjord en lille del af mig, til mig. Det synes jeg er en skøn tanke. Jeg synes også at i alle burde elske efteråret. Det gør jeg i hvert fald.

(Idag har jeg været til skolesamtale. En lille smule nervepirrende var det, men jeg fik den største bunke ros. Efterfølgende gik min mor og jeg ned og delte en pastasalat og nogle muffins, i bageren på Nørregade. Vi sad ved et bord, lige op ad vinduet, som betød at vi kunne se alle de mennesker der gik forbi. Det holder jeg meget af.  Jeg har også været til drama på Toppen. Det var sjovt og opløftede kun, mit ellers i forvejen meget gode humør. For få minutter siden kom min mor brasende ind på mit værelse, omfavnede mig og fortalte at hun elsker mig. Hun havde nemlig lige læst det forrige indlæg på bloggen, og blev utrolig rørstrømsk. 

Min far har også ringet, og fortalt at han er stolt af mig. Jeg er en glad 13-årige pige)

Mange, mange ord fra Bella, om livet, efteråret og en varm kop te

"Count your blessings"

At sidde her i hjørnet af rummet, lytte til dit kor og dig, der synger smukke julesange som, "Lad os klippe julehjerter sammen"og de mange stemmer der klinger så yndefuldt, er en kæmpe fornøjelse for mig.
Det gør mig umådeligt stolt af dig, af at være din datter, af det du har opnået og det fantastiske menneske du er. Jeg ser hvordan du bare har kontrol over alle basserne, alterne og selv nyder at synge med på sopranerne. Du får alt til at lyde så satans smukt og nemt. Helt flydene. Dog er du fysisk lille, men du har det største indre. Det beundrer jeg dig og bliver glad, når du siger til mig, at det har jeg også. Ja, vi er fessut-hunde!
Jeg sidder og kigger på gamle barndoms billeder, fra din computer. Bl.a. et billed fra, da du var i kemo.
Jeg bliver lidt bedrøvet, men samtidig overdrevent taknemmelig over, at du kom igennem kræften. Tænk at lige præcis dig, ud af alle de utallige kvinder, der for brystkræft, var så heldig at være godartet.
Det for mig til at tænke på det ordsprog du minder mig om ofte. "Count your blessings" hedder det, og det betyder vel at vi må sætte pris på de gange, vi er blevet velsignet af lykke, i stedet for altid at remse de gange tingene er gået galt for os, op. Meget poetisk må man sige, og jeg elsker det.
Men jeg elsker allerhøjst min mor. Jeg elsker DIG mor. Din duft, din stemme, dine ord, din sang, din tryghed, der minder mig om at være et lille barn og din ubegrænsede kærlighed. Du har skabt mig, og det er jeg dig evigt taknemmelig for. Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig. 

Meget personlige og kærlige ord fra Bella

Notes ord

Søndags stemning, interessante diskussioner, lun brunch, 1. advent og gaver, tegninger med tænkebobler, en masse ord, stilhed før storm, en smule kedsomhed, forundring, lektier, kreative ting, som silkepapir, DIY julehjerter, fimo, origami fugle og andre dyr. Inspiration, sol og regn. Ja måske en enkel regnbue. Oprydning, sortering...tilfreds

 Kender i det, når lørdag føles akkurat ligesom søndag. Man føler at alt liv er blevet suget ud af én og plat tv, en varm dyne og te er alt hvad der lyster. Derudover fyldes én hoved med en hel masse tanker om livet og hvordan man burde tage sig sammen. Sådan er min lørdag idag. Jeg har ikke lyst til at være social på nogen måder, blive stillet krav eller tage stilling til noget som helst. Jeg drømmer om alt det jeg ikke har, men burde have, om hvad de andre mon tænker om dit og dat, og jeg ved sgu ikke hvad. 

Idag er det godt nok lørdag, men det føles som søndag. Jeg er glad.

Kærlighed fra Bella

Om en masse spiseligt

 (Fuldkornstoast med skiveskåret kyllingebryst, Italiensk ost og pesto med urtete til)

 (Økologisk orange stang med marcipanfyld)

 (Rugbrødstoast med kogt skinke og ost, banan og krydret jordnødder)

En lille piges ønsker

Det kan godt være, at der er en måned til jul, og at det ikke engang er december endnu, men jeg har ikke andet end jul i tankerne. Jeg er begyndt at tælle ned til juleaften, flæskesteg, julenisser og julebag, julestemning og ikke mindst julegaver. Jeg har nu fået taget mig sammen til, at lave en tidlig jule ønskeliste. Det er en smule mærkeligt, men jeg har faktisk haft svært ved at finde ud af, hvad jeg ønsker mig i år. En god grund er nok, at jeg har alt hvad jeg behøver, og dét kan skal jeg ikke klage over. Jeg har for det første både lunt og køligt tøj, og en vaskemaskine der kan gøre det hele rent, hvis det er blevet beskidt. Så har jeg et værelse fyldt med dimsedutter, jeg har mobil, bærbar og kamera, og vigtigst at alt, har jeg gode vilkår. Jeg har nemlig støttende forældre, et lunt sted at bo og går på en god skole, hvor man lærer en masse. Jeg er glad for det jeg har, ligemeget om andre har mere eller andet end mig, så er jeg glad for, og stolt af det jeg har.

Dog kan man altid finde noget man ønsker sig, når det kommer til juleønsker, og det var vidst der jeg kom fra. Jeg har en tendens til at køre ud af sporet når jeg skriver, og pludselig havne et helt andet sted i min tankegang. Der er bare så mange vidunderlige, finurlige og pudsige ting man kan skrive om....

Lur mig om jeg nu ikke gør det igen. Altså Bella.

Men i må ha' det godt, og undskyld for den sløve blogging de sidste par uger. 

Smil og varme tanker fra Bella

Om pizza og plat tv

Idag har jeg været hjemme fra skole. Egentlig en smule hyggeligt når man kan sidde og glo plat reality tv og spise pizza. Men glæder mig nu også til, at komme tilbage til mine faste rutiner... eller nej.

Mandags ord fra Bella

Søndags stemning

(Brunch med både æg og bacon, pølser, pålæg, ost, syltetøj, crosaint, juice, te og kakao, jogurt og brunsviger, sagt af en rigtig fynbo)
Dumme, kedelige, uduelige, dovne, triste, deprimerende, søvnige, men faktisk også utrolig skønne søndag. Jeg har siddet under dynen på madrassen næsten hele dagen, med undtagelse af en lækker og meget luksuriøs brunch nede i stuen og en varmt bad. Idag har jeg sunket helt ind i mig selv og nydt roen på mit værelse. Fjernsynet har kørt i baggrunden og har både vist vild med dans, kampisterne og friends. 

 Jeg har det egentlig helt fint med at skulle i skole imorgen. Dels fordi jeg ikke har en masse lektier der skal laves, dels fordi jeg ved det snart er jul, og så gør det ikke så meget at gå i skole, når bare man ved at jule stemning, gaver, brunkartofler,  pebernødder og julepynt ligger lige rundt om hjørnet.

Bella

Oh beautiful fall

 (Karla)

Mathilde, snik, snak, biograftur, Ben and Jerrys, Karla, dyner, musik, mere snak, gå-tur, skoven, efterår, hygge og venskab. Mathilde og jeg opfyldte i hvert fald ordene i starten af weekenden. I formiddags gik vi en 30 minutter lang tur, sammen med Karla. Canon kameraet havde jeg selvfølgelig rundt om halsen,

og det udgjorde resultatet af disse, synes jeg selv, meget smukke og efterårsargtige billeder. Senere tog jeg til min papsøsters forsinket fødselsdag. Nu sidder jeg så her med dynen over mig, Karla og min mor til højre side for mig, Grease i fjerneren, starinlys i massevis, urtete på en bakke og en kanon hyggelig lørdags stemning. 

Jeg har ikke det typiske lektiepress liggende på skulderen, og jeg nyder bare at leve nuet. Lige nu og her. Her med Karla, mor, Mathilde og alle dem jeg holder af. Lige nu har jeg ikke brug for 800 venner på facebook, når jeg ved at jeg har 8 der, til hver en tid, vil tage mine kolde hænder og varme dem med deres. De 8 ville lytte til mine livs fortvivlende ord når som helst, og så har de ikke travlt med at få dem selv til at stråle mere end alle andre. Jer elsker jeg. 

Lørdags ord og smil fra bella

New in!

Nu kan jeg ikke vente længere med at vise dem frem. Jeg er så glad for min nye skuldertaske. Den har form som en madkasse, bare i stof og med rem. Udenpå blå og indeni rød. Jeg faldt pladask for den, da jeg så den i en pudsig forretning i det indre Århus. Jeg kan desværre ikke lige huske hvad den hed, men hvis jeg kommer på det, skriver jeg det straks. 

Nu mangler jeg bare at få gået med den, for det er en smule svært at finde noget der passer til.

Bella

Sidste onsdag

Altså, altså. Jeg har fuldstændig glemt, at skrive om min koncert oplevelse. Sammen med min papsøster, tog vi ind på posten og hørte Bernhoft sidste onsdag. Vi kom 45 minutter før koncerten startede, og sikrede os en god plads helt forrest. Da han gik på scenen hoppede, dansede og skreg Clara og jeg, og blev enige om, at det var helt uvirkeligt. Selvom han er normand, talte og fyrede han vittigheder af  med en sej og funky Amerikansk accent

Jeg tog flere gange mig selv i at være, ja næsten helt forelsket i en voksen mand med briller. 

Ej, det lyder altså for mærkeligt, så jeg holder mig til at være forelsket i musikken i stedet, for den er også helt vidunderlig.

Jeg håber i nyder jeres onsdag aften. Selv nyder jeg den i en varm læder sofa, med computeren i skødet og mennesker jeg holder af omkring mig. Jeg har spist "Svensk pølseret" til aftenensmad, og tideligere sang jeg julesange til kor timen.

Lige nu synger Rugsted & Kreutsfelt i aftenshowet, og jeg har det godt.

Glade ord fra Bella

JB ♥

Idag har jeg haft præst, spist Jesu kristi legeme, læst 40 sider i en bog, siddet foran skærmen, spist forloren hare, leget med Liva og nydt ikke at skulle sidde med lektierne 10 minutter før sengetid. Jeg kan på nogle punkter godt lide dette spøjse efterår. Jeg synes jeg er blevet bedre til at sætte pris på det jeg har.

Efterårs ord fra Bella

Tiden går. Den stopper aldrig, bare går. Nogle gange går den for hurtigt, andre gange for langsomt og i tilfælde føles det slet ikke, som om den overhovedet går. Tiden siden sommeren er gået for hurtigt og det er tiden siden man legede med barbie dukker også. På den anden side ønsker jeg, at tiden skal gå hurtigere end lynet, så jeg om sider kan komme på efterskole og gøre alle de ting, som jeg ser mine mine større søskende gøre og må. Men midt i farten glemmer jeg helt at stoppe op, trække været, nyde mine omgivelser og elske det liv som jeg har fået. Jeg tror også det grunder i, at jeg somme tider tænker meget negativt. Netop, fordi jeg jager rundt og glemmer, at lægge mærke til og sætte pris på livet.

Jeg vil fra nu af gøre mig en smule mere umage med, at nyde nuet, mine venner, min familie og de muligheder jeg har fået. Jeg elsker faktisk mit liv præcis, som det er og hvis jeg fik chancen, for at få hvilken som helst liv, så ville jeg aller helst foretrække mit eget. 

Smil fra Bella

Hver søndag lyder to beroligende stemmer i mine øre. Det er nu blevet et ritual, at læne mig tilbage i et varmt sæde, synke ned i en anden bevidsthed, og slå ørene fra alt andet et Det Elektriske Barometer. Også i aften.

Jeg begyndte at lytte til programmet sidste år, da min bror gik på efterskole, og jeg sammen med min far lyttede meget intenst til særlige stemmer, lyde og ærlige ord, når vi hver søndag skulle aflevere ham. Faktisk foreslog min far mig, at lytte til programmet. Jeg har siden været fanget og opslugt af det. Jeg elsker specielt når der bliver læst breve op, og jeg kan relatere til mit eget liv, ud fra mange af ordene. Ofte bliver jeg helt glad for at høre, at ikke kun jeg går og har det på en bestemt måde, eller tænker over noget jeg selv troede var meget underligt.

I Barometeret er der plads til alle og en hver, tykke som tynde, høje som små. Det rummer alle og en hver og det synes jeg er særligt.

Jeg skriver dette i andledning af Barometerets 25 års fødselsdag d. 13 november. Jeg ønsker et stort tillykke og et tak, for at det eksisterer.

Det Elektriske Barometer

Barometer barnet Bella

Fall

Jeg hader mørke aftener, hader nøgne træer, hader den lange periode uden ferie, hader efterårets dovenskab, hader manglen på inspiration og hader kolde fødder. Jeg elsker den varme dyne, elsker regnen der siler ned på mit vindue, elsker en varm kop te, elsker smukke farver på blade og træer, elsker roen, elsker tanken om at det snart er jul og elsker at gå i skole med et dejligt varmt tørklæde om halsen. Jeg både elsker og hader efteråret.

B ♥

En kold dag i november

 Jeg har i en periode på cirka en uge, ikke fået blogget. Jeg beklager, men det skyldes træthed, stress, mangel på inspiration og koncentration, dovenskab og at jeg ikke har haft den særlige lyst. Men nu er jeg her igen, denne gang med nogle billeder fra dagen idag. Idag er det jo blevet november, og jeg fejrer det med et stooooort: "AV!". Jeg er nemlig så heldig, at få proppet endnu mere kling-klang metal ind i munden. Og nøj hvor det bare ikke styrker min selvbevidsthed eller selvtillid.

 Eksperimenterede lidt med makeup på denne kolde dag i november. Udenfor lød den hylende vind og på mit værelse dannede der sig en særlig ro. En ro der ikke ofte træder ind af døren. Jeg glemte et øjeblik alt hvad jeg stressede rundt efter, og satte mig i ro og mag foran spejlet. Billedet har en bestemt betydning for mig, da det minder mig om det øjeblik, hvor jeg stoppede op og alt fokus faldt væk fra pressede tanker. Da nød jeg livet...indtil nogen kaldte mit navn.

 Jeg har også brugt dagen på, at betragte mine hjemmelavede øreringe. Jeg lavede dem i går aftes og har båret dem hele dagen, været stolt og vist dem frem. Jeg overvejer lidt at starte en business. Måske noget i retningen af: ét par øreringe 20 kr. To par for 30 kr.

 Guld er en ny favoritfarve (Også en lille hån til Anna)

 I lektie havde vi for, at skrive et digt om en hovedstad. Jeg valgte New York. Og nu tænker i sikkert: "New York er sgu da for pokker ikke en hovedstad." Men, men, men hvis i læser digtet, vil det hele straks give mening. New York er nemlig verdens hovedstad.

Jeg syntes digtet blev så sødt, at jeg blev nød til at skrive det ned i skrabbogen og lave en lille illustration til. Jeg elsker byen, som var det der jeg blev født og opvoksede. Jeg besøgte den for første gang i sommers, og jeg ved at det ikke var sidste gang. Stemningen over de pudsige sidegader i China town, sushi hvor som helst, udsigten fra Empire, alle de mange kulturer, fantastiske store lys og reklamer på Times square og høje skyskrabere. Byen gør mig lykkelig.

Idag har jeg slappet af, gået tur, spillet teater, sunget, glædet mig, snakket, gloet tv, lagt makeup, haft ondt og tænkt over alt hvad der er at tænke over. Eller næsten. I øvrigt vil jeg lige fortælle, at Rihanna koncerten i fredags var fantastisk og at alle sommerfuglene, der havde gemt sig i maven på mig, fløj ud i det fri og dansede. I morgen hedder det Bernhoft, og der tror jeg bestemt også at sommerfuglene vil danse rundt i luften til den seje musik.

Knus og søvnige tanker Bella