tirsdag den 1. november 2011

En kold dag i november

 Jeg har i en periode på cirka en uge, ikke fået blogget. Jeg beklager, men det skyldes træthed, stress, mangel på inspiration og koncentration, dovenskab og at jeg ikke har haft den særlige lyst. Men nu er jeg her igen, denne gang med nogle billeder fra dagen idag. Idag er det jo blevet november, og jeg fejrer det med et stooooort: "AV!". Jeg er nemlig så heldig, at få proppet endnu mere kling-klang metal ind i munden. Og nøj hvor det bare ikke styrker min selvbevidsthed eller selvtillid.
 Eksperimenterede lidt med makeup på denne kolde dag i november. Udenfor lød den hylende vind og på mit værelse dannede der sig en særlig ro. En ro der ikke ofte træder ind af døren. Jeg glemte et øjeblik alt hvad jeg stressede rundt efter, og satte mig i ro og mag foran spejlet. Billedet har en bestemt betydning for mig, da det minder mig om det øjeblik, hvor jeg stoppede op og alt fokus faldt væk fra pressede tanker. Da nød jeg livet...indtil nogen kaldte mit navn.
 Jeg har også brugt dagen på, at betragte mine hjemmelavede øreringe. Jeg lavede dem i går aftes og har båret dem hele dagen, været stolt og vist dem frem. Jeg overvejer lidt at starte en business. Måske noget i retningen af: ét par øreringe 20 kr. To par for 30 kr.
 Guld er en ny favoritfarve (Også en lille hån til Anna)
 I lektie havde vi for, at skrive et digt om en hovedstad. Jeg valgte New York. Og nu tænker i sikkert: "New York er sgu da for pokker ikke en hovedstad." Men, men, men hvis i læser digtet, vil det hele straks give mening. New York er nemlig verdens hovedstad.
Jeg syntes digtet blev så sødt, at jeg blev nød til at skrive det ned i skrabbogen og lave en lille illustration til. Jeg elsker byen, som var det der jeg blev født og opvoksede. Jeg besøgte den for første gang i sommers, og jeg ved at det ikke var sidste gang. Stemningen over de pudsige sidegader i China town, sushi hvor som helst, udsigten fra Empire, alle de mange kulturer, fantastiske store lys og reklamer på Times square og høje skyskrabere. Byen gør mig lykkelig.

Idag har jeg slappet af, gået tur, spillet teater, sunget, glædet mig, snakket, gloet tv, lagt makeup, haft ondt og tænkt over alt hvad der er at tænke over. Eller næsten. I øvrigt vil jeg lige fortælle, at Rihanna koncerten i fredags var fantastisk og at alle sommerfuglene, der havde gemt sig i maven på mig, fløj ud i det fri og dansede. I morgen hedder det Bernhoft, og der tror jeg bestemt også at sommerfuglene vil danse rundt i luften til den seje musik.

Knus og søvnige tanker Bella

5 kommentarer:

  1. HAHA Bella. Den kommer jeg til at høre på resten af min skoletid!
    Det ville da være fedt at kunne købe de der ENORMT søde øreringe!:)
    - Anna

    SvarSlet
  2. Muhahahahahahahahaaaaaa! Men du skal bare sige til ikke?:-)

    SvarSlet
  3. Hvis jeg havde huller i ørene, så havde jeg helt klart købt et par af dig :-). Jeg tror jeg så dig til Bernhoft. Hold op hvor gjorde han det godt! Sygt hvad han kan.

    SvarSlet
  4. Ja, han var for vild, og han har jo faktisk sindsygt god humor! Pudsigt :-)

    SvarSlet
  5. Åh, Bella, jeg kommer nok til at skulle købe et par øreringe af dig på et tidspunkt, for jeg er blevet SÅ glad for dem du gav mig !
    Store julekram Anna :)

    SvarSlet