Eventyr

Der er nu mange ting man skal huske, når man drager ud i verden på eventyr, og skulle man være uheldig at glemme noget derhjemme. Ja, så er det surt. Jeg tror heldigvis, jeg har fået det hele med. Min kuffert er fyldt til toppen, min lyst til at se og opleve er grænseløs, og jeg drømmer mig til en verden, der rent faktisk og for en gangs skyld er ægte. Nemlig Paris.

Mine øjenlåg hænger nu, som tunge gardiner, ned over mine øjne, og jeg prøver med lidt vilje at holde dem åbne. I hvert fald mens jeg skriver dette. Jeg er ankommet til det mindste, men fineste hotel i Paris, sammen med min mor. Vinduet står på klem, og bylivets frekvenser strømmer ind af sprækken og balancerer med den tavshed, der nu har bredt sig over hotelværelset. Min mor sover. Jeg er vågen. Tidligere i dag svævede jeg i en aflang kasse mindst 10 kilometer over jorden. Under mig var der skyer, der nærmest lignede vatklumper, og når der engang imellem kom et kighul mellem dem, betragtede jeg det landskab, der var nederst. I bunden, under kassen, nede på jorden. Og det føltes sært bare at hænge der i luften. Så gik der ikke længe, blot halvanden time, før kassen, med blød elegance, landede på jorden igen.