fredag den 30. december 2011

(Om aftenen da jeg skrev i min dagbog, ville Mathilde også have lov at skrive noget i den. Noget til mig, om mig. Jeg lovede at jeg først ville kigge dagen efter, når hun var taget afsted. Om torsdagen slog jeg så tilfældigt op i dagbogen, og fandt den skønneste side, som hun havde skrevet om mig. Jeg blev så glad (og sentimental) at jeg straks måtte skrive et brev til hende) 

 I onsdags var jeg sammen med Mathilde. Det var rigtig hyggeligt og selvom vi ikke lavede andet end at snakke (og se film og grine) så gjorde det ikke spor. Det er et rigtigt venskab; sådan et, hvor man ikke behøver lave det helt store, for at more sig, men blot kan dele ens triste, glade, fortvivlede eller lykkelige ord med hinanden, og stadig have haft en dejlig dag sammen. Jeg synes at vi på meget kort tid, kom meget tæt på hinanden, og derfor må der jo have været en eller anden form for kemi mellem os. Smukt.
 Jeg har de sidste par dage, siddet ved mit gamle skrivebord. Jeg har spekuleret, drømt, tegnet, sunget og tænkt mange tanker. Det er rart med sådan et par dage, hvor der ingenting behøver at ske, og hvor man kan få sådan en indre ro i kroppen. 
 Her er én af mine julegaver, som jeg blev nød til at vise jer. Det er de par Dr. Martens støvler jeg sådan har ønsket mig, og så fik jeg dem endda med 40% rabat. Det vil sige 800 kr. Jeg er helt igennem forelsket i den, og de er vidunderlige at gå i samtidig med, at ens fusser holder sig dejlig varme af foret.
 Jeg tænker meget på, hvordan denne vinter mon vil blive. Selvom jeg helst vil leve dag efter dag, og ikke spekulerer over hvad der sker en måned forude, så kan jeg ikke lade vær. Jeg er ivrig efter at vide hvad 2012 vil bringe mig og mine omgivelser.
 Mon ikke det nye år bliver godt. Det håber jeg. Jeg håber det vil blive spækket med lyst og livglæde, pjubang og juhu. Jeg glæder mig selv til, at yde en indsats og gøre året helt unikt. 
 2011 fløj afsted. Januar, februar, marts og bang, så blev det december. Sikke tiden den går, og jeg siger det igen: om det så end er godt eller skidt. Jeg håber tiden, bare vil være tiden, og jeg vil prøve fremover at være ligeglad med den. Det er som om jeg lever af tiden. Og det forhindrer mig i at nyde nuet. Det tror jeg bliver mit nytårsfortsæt; nyd nuet. Et andet er nok, simpelt lyder det: vær glad, og det er nok nemmere sagt end gjord, men det tror jeg nu nok alle kan finde ud af.
 Noget andet der altså kunne være dejligt, ville være en kæreste. Jeg er slet ikke desparat, men det ville være rart med et par varme arme rundt om mig, når tårene trænger på, eller et par bløde hænder at holde i, mens jeg går i den kolde blæst. Det ville også være dejligt med én, der kun kunne glæde sig på mine vegne, og ikke konstant har sig selv i tankerne. Ja, sådan en "drenge-ting" ville være dejlig.Og så dufter nogen af dem, da også meget dejligt. 

Jeg håber, for jer alle, at det nye år står på spring med nye opleveler og kærlighed. I er alle nogle skønne nogen. Tak for året der gik.



                                                               Smil og nytårstanker fra Bella

5 kommentarer:

  1. Sikke et fint indlæg, med super fine billeder:)
    Godt nytår
    - Knus Anna

    SvarSlet
  2. Lækre billeder :-)

    xoxo

    najaolesen.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Tusind tak Naja! du er velkommen til at blive fast læser :-)

    Anna; Tak Anna! Og godt nytår til dig også. Måske lidt forsinket :-P

    Smil fra Bella

    SvarSlet
  4. Det er super flot tegnet! Og kan virkelig godt lide din måde, at skrive på.

    Er du frisk på at følge hinanden? :)

    Kyys Emma
    emmajensens.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Det får mig til at smile :-) Tak.

    Knus Bella

    SvarSlet