torsdag den 12. april 2012

Her sidder jeg så på mit væresle, ved træskirvebordet, og drikker mangothe af det fine lille krus, jeg fik af Anna i sidste uge, da vi fejrede hinandens fødselsdage hjemme hos mig. Vi fejrede dagen med den ultimative bedste Indiske mad, jeg længe har smagt, cupcakes med jordbær og lyserød glasur, "Bridget Jones dagbog" og alverdens starinlys, der lyste op fra krogende af mit værelse og dannede en helt bestemt stemning. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at det ikke var hyggeligt. 

 I øjeblikket er mit liv en anelse hektisk. Jeg farer rundt fra teaterprøve til teaterprøve, de næste to uger har jeg prøver hver eneste dag, og det har desværre også minimeret mit overskud til at blogge den seneste tid. Ikke at jeg holder pause, for jeg må jo engang imellem have brug for at afreagere, men efter min konfirmation er tingene faldet en smule mere på plads, og så vil jeg genoprette mit fravær. Jeg ved at nogle af jer synes det er ærgerligt, at jeg tager så lange pause mellem mine indlæg, det forstår jeg, men dette er min dagbog, og selvom den findes i fuld offentlighed, så er det mit tankested, mit frirum og her hvor der ikke er nogle forpligtelser eller krav. Jeg håber i forstår.
 De sidste to uger har jeg; nydt når solen tittede frem mellem skyerne, holdt fødselsdag, sunget en del, spekuleret over forandringer, drukket mangothe, været på kulturmaskinen med min mor, for at sy min konfirmationskjole som nu er færdig, haft familien samlet til den årlige puste-æg-dag, og jeg siger jer at æggene blev flotte. Jeg har taget store beslutninger, gået et par ture, tænkt over citatet "Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke", som jeg fandt i min mors digtesamling, været til gudtjeneste og sunget salmer, knyttet mig til søde Anna med det brune hår og lyttet intenst meget til The Velvet Underground og barometeret. 





Jeg håber at i alle har det godt. Jeg elsker jer!

1 kommentar:

  1. Ihh Seline. Hvor gør det mig glad at læse din kommentar! Jeg kigger selvfølgelig forbi din blog, og så glæder det mig at du vil læse mine indlæg fremover. Tusinde tak <3

    SvarSlet