Flyvende tanker

Jeg har aldrig min mobil på mig, og jeg må tit høre for det. Jeg går lidt for meget med makeup og glemmer for ofte at fjerne den, inden jeg skal sove. Jeg er stædig, som en i helved, og ualmindelig dårlig til, at give andre ret. Jeg har let til tåre og tager sjældent mod kritik. Jeg er en perfektionist, en neurotisk idiot, der bliver angst over nullermænd og har faste pladser til mine fjernbetjeninger. Jeg falder aldrig i søvn, hvis jeg ved, at mine sko står hulder til bulder, eller at der er blevet spildt en lille plet på bordet. Jeg er en boldmongol uden nogen særlig god kondition. Jeg har aldrig gået til nogen former for sport, og det sidste i verden, der interesserer mig er fodbold. Jeg har en underlig pinagtig latter, som jeg nok burde holde lidt mere for mig selv. At spare har aldrig været min stærke side, og jeg bruger ofte penge på helt unødvendige ting, som smykker, hvilket er det sidste jeg har brug for. Jeg sammenligner mig med andre, bruger noglegange lang tid foran spejlet, hvor jeg betragter mig selv og finder alle mine fejl, og så spiser jeg alt for mange søde sager. Og jeg har svært ved at acceptere alle disse fejl. Jeg har svært ved at acceptere, at det er en del af mig at være stædig, at være boldmongol og have en aldeles underlig latter. Selvom jeg ved at et menneske, lige som et æble, kun kan være helt, når det har en skyggeside, er det så ufattelig svært, at stå ved dem. Især i denne verden, hvor man kun kan blive accepteret ved perfektion. Men det er mig, og sådan må det jo være, for det kan kun være mig. Der er ingen andre i verden, der griner på præcis samme måde, som jeg. Ingen andre i verden, der tænker præcis de samme tanker, som jeg gør.

Så når alt kommer til alt, og selvom jeg har fejl, så er der ingen anden i denne verden, jeg hellere vil være, end mig.