lørdag den 22. oktober 2011

Idag har solen skinnet

 (Et lille smukt syn af en plastik fugl, der lige pludselig lettede sine vinger og fløj afsted ud til enden af regnbuen- sådan forestillede jeg mig den i hvert fald)
 (Når jeg selv ønsker mig et par vinger, så jeg kunne flyve hen til alverdens steder)
(Øreringe jeg selv lavede i går aftes, som fødselsdags gave til min papstoresøster der idag fylder 16 år)

Idag har solen skinnet. Den har skinnet ind af mit vindue, skinnet på planter og græs, skinnet på mennesker og ikke mindst dem der har fødselsdag. Det havde min papsøster nemlig, og vi fejrede det med en ordenlig omgang brunch med både bæg og acon, undskyld æg og bacon. 
Det er dejligt, det med fødselsdag synes jeg. Det er dejligt med alle de gaver, kager, lys, kys og flødeskum. Det er også dejligt, at folk kommer langvejs fra, bare for at fejre de år der er gået siden man første gang så verden. Jeg synes personligt at det dejligste ved fødselsdag er, for det første, at man pludselig er blevet et helt år ældre, men altså også det, at alle dem man holder af er samlet for ens skyld. Selvom de måske har været sendt oppe dagen før eller har travlt for tiden; så er de der udelukkende for ens skyld, og fordi de holder af én. Den bedste fødselsdagsgave er kærlighed.

Idag har jeg også spist eftermiddagsmad hos min farmor, som jeg normalt ikke ser så ofte, som jeg ønsker. Hun bor godt nok lige rundt om hjørnet, men det er det med tiden, der er problemet. Tiden lader mig ikke få tid til det jeg gerne vil, så derfor bliver jeg engang imellem nød til at prioritere hvad jeg helst vil, kan nå og bliver nød til. Desværre kan jeg ikke særlig ofte få presset tid ind til, at smutte hen og sige davs til min farmor. Men når jeg en dag, som idag har besøgt hende er jeg glad.

Bella 





2 kommentarer:

  1. Hey Bella!
    Fed blog du har dig. Skal vi følge hinanden? :-)
    /'www.trinelikesfashion.blogspot.com.
    Btw, fede øreringe!

    SvarSlet
  2. Tak, dem gjorde jeg mig sørme også umage med. Og det vil jeg rigtig gerne, jeg tjekker den ud med det samme:-)

    Bella

    SvarSlet